Dette er et meget populært køkken. Vi tænker selv, det er fordi, det på smukkeste vis kombinerer noget meget moderne og samtidig noget meget varmt og hyggeligt. Stilen er strømlinet, men massivt og smukt egetræ bliver aldrig koldt. Træet har en egen glød og det gode og gennemførte håndværk i dette køkken ses med det samme.

Bemærk fx hvordan træets årer i skufferne af massivt træ er tilpasset hinanden lodret. Det giver et smukt, roligt og sammenhængende indtryk, hvor træet og dets helt individuelle linjer kommer i centrum. Hér taler vi i det hele taget virkelig om det individuelle køkken.Derudover kan køkkenet naturligvis tilpasses ethvert rum, ethvert hus og enhver bruger – som alle vore køkkener. Her er der blandt andet valgt stålsokler, hvide fliser på bagvæg og plads til at sidde.